Tæpperens – Rensning & tæppevask af ægte tæpper i København

Få tæppets smukke farver og mønstre tilbage

Rensning og vask af ægte tæpper

Når du indleverer dit ægte tæppe til rensning og vask hos os i København, så kommer dit tæppe i gode hænder. Vi vurderer dit tæppes tilstand og kvalitet, og du får en status omkring mulighederne og resultatet i forbindelse med rens og vask, før du tager din endelige beslutning. Vurderingen er gældende for både kelim tæpper og knyttede tæpper.

Professionel rensning og vask af dit tæppe forlænger levetiden, bringer farverne til live igen og giver tæppet sin oprindelige lød og intensitet, så de smukke mønstre fremtræder tydeligt. Desuden mindsker vasken slitagen, fordi snavs udtørrer tæppet, så uldgarnerne slides og lettere knækker.

Vask af ægte tæpper koster kr. 350,- inkl. moms pr. kvadratmeter. Prisen inkluderer den faglige vurdering og beskrivelse af dit tæppe.

Boris viser her et kelim tæppe efter optimal tæpperens og tæppevask i København. Tæpperensningen har fået tæppets farver smukt frem.
blank

Vask af kelim tæpper og knyttede tæpper

For at vedligeholde dit ægte tæppe, så de flotte farver, glansen og kvaliteten bevares, så kræver det, at du passer godt på det. Dette er gældende både kelim tæpper og knyttede tæpper.

Det er individuelt, hvor ofte et ægte tæppe skal vaskes afhængig af brug og placering. Og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der er behov, fordi tilsmudsningen oftest sker langsomt og over tid.

Men når dit ægte tæppe begynder at se lidt mat og træt ud, eller det har deciderede snavsede områder, så er det ved at være tid til at få det renset og vasket. Dette er også vigtigt for både kelim tæpper og knyttede tæpper.

Du kan rense og vaske dit tæppe selv, men du skal vide, hvad du gør, ellers risikerer du at desværre at ødelægge tæppet, og det vil være trist, da ægte tæpper er noget særligt.

Rigtig vask og rens af tæpper

Dit tæppe gennemgår en vask af høj kvalitet, som ikke er overfladisk rengøring, men hvor det vaskes grundigt i dybden.

Tæppebankning og sand
Før vask sørger vi får, at snavs, støv og sand bankes ud af tæppet. Dette er vigtigt for tæppets levetid og den efterfølgende vasks kvalitet, da fx sandkorn kan slide tæppet op indefra og dermed forringe tæppes levetid. Der kan ikke desto mindre, i meget beskidte tæpper, selv efter en grundig vask, forekomme rester af skidt, som ikke er kommet helt ud af tæppet, på grund af tæppets tæthed. Dette er dog yderst sjældent. 

Behandling af pletter
Efter tæppebankning sørger vi for en forbehandling af alle pletter på tæppet, som er en del af det grundige forberedende arbejde før tæppevask startes. Denne særlige proces resulterer ofte i, at alle pletter fjernes eller mindskes med et flot resultat.

blank

Et lille tæppevaskeri i Kashmir i Indien. Filmet af Boris Wiinstedt.

Et lille tæppevaskeri i Kashmir i Indien.
Filmet af Boris Wiinstedt.

Forvask med specialsæbe og 8 timers tørring

Lanolin og vask
Først forvaskes dit ægte tæppe med specialsæbe, som er tilpasset indholdet af lanolin i ulden, så tæppet bevarer sin unikke slidstyrke og lød. Herefter påbegyndes hovedvasken, som er en manuel proces, der foregår på gulv. Efter hovedvasken skylles tæppet grundigt og presses.

8 timers tørring
Sidste etape af processen er tørring. Det våde tæppe føres videre til vores tørrerum, hvor det skal hænge i ca. 8 timer ved en temperatur på over 55 grader. Temperaturen sikrer, at møl og støvmider i tæppet ikke overlever. Som afslutning undersøges tæppets resultat. Skulle der fortsat være resterende pletter, så efterbehandles disse og tæppet vaskes igen uden ekstra omkostninger.

Reparation af tæppe

Er der kommet revner, huller eller buler i dit ægte tæppe som følge af slidtage? Eller er kanter og frynser blevet nedslidte? Så er der hjælp at hente. Wiinstedt er fagfolk og mestrer alle de nødvendige teknikker til at udbedre skader på dit tæppe både i selve mønsteret og i kanterne. Og et ægte tæppe bør repareres, så snart en skade er opstået, så den ikke breder sig.

Varekategorier

Målret din søgning