Ægte tæpper
Håndlavede tæpper er dekorative kunstværker
Ægte vintage tæpper er altid håndlavede tæpper. De har deres rødder i meget gamle traditioner. Alle ægte vintage tæpper er som sådan unikke, med hver sit særegne udtryk og karakteristika. De ægte tæpper opdeles i håndknyttede og fladvævede tæpper. Maskinfremstillede tæpper er ikke ægte tæpper.
Mønstrene på tæpperne giver en variationsrigdom, der gør de ægte tæpper eftertragtede over det meste af verden. Knytte- og væveteknikkerne, farverne og mønstrene er gået i arv gennem generationer. Mønstrene har ofte deres inspiration i spirituelle opfattelser og oplevelser i naturen.
Tæppeværksted i Srinagar, Kashmir. Foto Boris Wiinstedt 2018.
Tæppeværksted i Srinagar, Kashmir.
Foto Boris Wiinstedt 2018.
Antikke kaukasiske tæpper i privat hjem, København. Foto Boris Wiinstedt 2020.
Antikke kaukasiske tæpper i privat hjem, København.
Foto Boris Wiinstedt 2020.
At købe et ægte tæppe eller et vintage tæppe er at købe et unikt kunstværk, der på én gang forener kultur, tradition, identitet og ældgammelt håndværk i et smukt udtryk, derfor skal du vælge dit tæppe ud fra, hvad du kan lide at omgive dig med og se på hver dag. Inden du går ud og kigger på tæpper, så er det en god idé, at finde ud af, hvilken størrelse der vil passe til den placering, dit tæppe skal have i din bolig.
Hos Wiinstedt har du også mulighed for at låne et eller flere tæppe med hjem, så du bedre kan fornemme og vurdere om ét af dem er det rigtige tæppe til dit hjem.
Tæppernes farver på billeder ser altid anderledes ud end i virkeligheden, og tæppernes struktur er heller ikke mulig at gengive på en computerskærm.
Derfor anbefaler vi, at du ringer til os og booker tid til et besøg i tæppegalleriet. Når du booker en tid, er det en unik tid til dig, hvor du får information om tæppernes historie og materialer samt ekspertrådgivning i forhold til dine ønsker omkring tæppets størrelse, type, farver og placering i boligen.
Du er også altid meget velkommen til at komme og opleve vores store udvalg af ægte tæpper uden tidsbestilling i vores galleri i København, som ligger på Strandboulevarden nr. 9 på Østerbro.
Præsentation i lejlighed ved Boris Wiinstedt 2015.
Præsentation i lejlighed ved Boris Wiinstedt 2015.
Antikt afghansk Bochara tæppe
Antikt afghansk Bochara tæppe
Et knyttet tæppe består at en bundtrend og flere skud, hvorpå knuderækkerne, der danner selve luvlaget, knyttes. Knuderne kan teknisk variere ud fra hvordan de er er slynget rundt om kædetrådene.
For eksempel har vi den kendte tyrkiske knude type, den symmetriske knude, som også går under navnet ghiordes-knuden, opkaldt efter en landsby i det nordvestlige Anatolien. En anden vigtig knude er den persiske, asymmetriske knude, også kaldet Senne knuden.
Med knuderne dannes selve tæppets mønstre, som afsluttes med kant og frynse-ender, der både kan være helt korte eller meget lange. Alle knyttede tæpper varierer alt efter hvilket område de oprindeligt stammer fra.
Kelim tæpper er fladvævede tæpper. Uld, indfarvning og de mønstre væveren har valgt, er bestemmende for tæppets skønhed og kunstneriske udtryk. Motiverne på kelim tæpper er ofte meget gamle, og kelim tæpper kendes langt tilbage fra flere forskellige kulturer. Mest kendt er kelim tæpper fra Iran, Kaukasus og Tyrkiet.
Der findes nye kelim tæpper, som er håndlavede, og derfor må betragtes som ægte tæpper. For det uerfarne øje kan det være svært at skelne disse nyere ægte tæpper fra de fabriksfremstillede endog de antikke.
Antikke kelim tæpper er ofte ret kostbare, og man skal vide meget om kelim tæpper for at vurdere værdien. Der er mange veludførte, fabriksfremstillede kopier af de gamle mønstre, hvor fabrikanter med forskellige teknikker giver kelim tæpperne et gammelt udtryk.
Antikt iransk jajim kelim tæppe.
Antikt iransk jajim kelim tæppe.
Fårehyrde i bjergene i Azerbaijan, Kaukasus. Foto Boris Wiinstedt 2018.
Fårehyrde i bjergene i Azerbaijan, Kaukasus.
Foto Boris Wiinstedt 2018.
Nomaderne arbejder efter hukommelse og tradition ved transportable og vandretliggende eller opretstående væve. Formålet med deres fremstilling af tæpper er som udgangspunkt til eget brug.
Nomadetæpperne kan ikke altid stedfæstes til et bestemt land, da stammerne og stammesammenslutningerne altid har vandret. Dette betyder, at et Sashavan-tæppe kan lige såvel være fremstillet i Azerbaijan i Kaukasus som i det nordvestlige Iran, mens et Beloutch-tæppe kan stamme fra det østlige Iran, Vestpakistan, Afghanistan eller Turkmenistan. Derfor bruger vi også betegnelsen tæpperegioner.
Persiske tæpper er et velkendt begreb, som stadig bruges, skønt landet nu hedder Iran. Men nogle begreber har det med at holde ved. Det er lige som i theens verden, hvor en the fra Sri Lanka stadig hedder Ceylon-the og en the fra Taiwan stadig går under betegnelsen Formosa. Og den slags ting synes jeg gerne vi må holde fast i.
Den største del af tæpperne knyttes i dag på værksteder i byerne, på lodretstående, stationære væve, hvor de ofte fremstilles efter tæppedesignere eller kunstneres tegninger. Mønstrene er mere lige og nøjagtige end nomadetæpperne, der ofte knyttes under primitive forhold uden tegninger.
I værkstedstæpperne er grundvævet for det meste bomuld eller silke, mens luv-materialet oftest er uld eller silke. Nomaderne derimod anvender derimod meget sjældent bomuld, men primært uld og andre dyrehår.
Tæppeværksted i Tabriz, Iran. Filmet af Boris Wiinstedt 2018.
Tæppeværksted i Tabriz, Iran.
Filmet af Boris Wiinstedt 2018.
Ægte tæpper har navne efter deres mønstre, de byer og områder, hvor de er fremstillet eller forhandlet, eller efter de folk, som har fremstillet dem.
De oprindelige tæppelande er Afghanistan, Turkestan, Iran, Kaukasusområdet, Tyrkiet, Indien og Pakistan, altså områder i Nærorienten og Centralasien. Men også Kina, Nepal, Tibet, Nordafrika og Amerika har både autentiske og forfinede tæppetraditioner.
Selv under mere hjemlige himmelstrøg finder vi også gamle, fine tæppetraditioner i Skandinavien og Europa. Det gælder f.eks. de svenske kludetæpper, polske og franske tapisserier og ungarske kelim tæpper. Mange steder lever tæppetraditionerne videre og også i dag fremstilles der fine tæpper af dygtige kunstnere.
De nordafrikanske tæpper tæller bl.a. håndknyttede og håndvævede berber-tæpper fra Marokko, Tunesien og Algeriet samt kelimtæpper og håndknyttede tæpper fra Ægypten. De mest kendte tæpper for øjeblikket er de meget efterspurgte Beni Ourain tæpper lavet af berber-stammen af samme navn. Tæpperne kendes ofte på de enkle sorte og brune rombeformede motiver på hvid baggrund knyttet som langhårede ryatæpper.
De iranske eller persiske tæpper er den største gruppe. I gamle dage var persiske tæpper smallere end i dag bl.a. pga. nomadevævenes bredde. Blomster og slyngbåndsmotiver er fremherskende i disse tæpper, ligesom Herati-mønstret med en diamantform i midten omgivet af krøllede blade eller fisk er yndet i mange iranske distrikter.
Rombemotiver i marokkansk palads, Marrakech. Foto Boris Wiinstedt 2013.
Rombemotiver i marokkansk palads, Marrakech.
Foto Boris Wiinstedt 2013.
Tæppe bazar i Capadocia, Tyrkiet. Foto Boris Wiinstedt 2019.
Tæppe bazar i Capadocia, Tyrkiet.
Foto Boris Wiinstedt 2019.
De tyrkiske tæpper stammer fra den gamle anatolske region. Her går tæppetraditionen mere end tusind år tilbage. Gamle anatolske tæpper havde oftest geometriske mønstre, men i dag bruges der også mere forfinede og omfattende blomstermotiver.
Tæpperne kan groft inddeles i turkmenske, afghanske og Beloutsch tæpper. Alle er kendt som de røde tæpper. De mest kendte afghanske Bochara tæpper er lavet af turkmenske nomadefolk, som rejste over grænsen til det nordlige Afghanistan. Alligevel bibeholdt tæpperne deres navn som Bochara tæpper, fordi de før i tiden blev solgt af turkmenere i den uzbekiske by Bochara i Turkestan.
De turkmenske tæpper stammer fra et stort område der strækker sig fra det Kaspiske Hav til Kina, over det nordlige Afghanistan. Området omtaltes tidligere under navnet Turkestan. Typisk er der tale om nomadetæpper og den røde farve er fremherskende. Her finder vi bl.a. oprindelsen for Bochara tæpperne, ofte med ottekantede geometriske motiver.
De kaukasiske tæpper stammer fra bjergene mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Gennem tiderne har området været beboet af turkmenere, tyrkere, persere og armeniere. Trods folkeslagenes mangfoldighed har de kaukasiske tæpper klare fællestræk, bl.a. den tyrkiske ghiordes-knude og det, at tæpperne normalt knyttes på uld i stedet for bomuld. Tæpperne har gennemgående rustikke, kantede geometriske mønstre og motiver.
Jane og Martine sammen med kaukasiske tæppeknyttere i Azerbaijan.
Foto Boris Wiinstedt 2018.
Jane og Martine sammen med kaukasiske tæppeknyttere i Azerbaijan.
Foto Boris Wiinstedt 2018.
Svenske ryatæpper, Märta Måås-Fjetterström udstilling, Stockholm.
Foto Boris Wiinstedt 2020.
Svenske ryatæpper, Märta Måås-Fjetterström udstilling, Stockholm.
Foto Boris Wiinstedt 2020.
De centralasiatiske tæpper omfatter, ud over tæpper fra Turkmenistan, Uzbekistan, Tadjikistan og Kirgisistan, også tæpper fra bl.a. Indien, Kashmir, Pakistan, Nepal og Tibet. I nogle af tæpperne gengives traditionelle persiske mønstre og motiver, mens f.eks. Kina og Tibet også har helt egne mønstre og motiver med rod i gamle silkemotiver helt tilbage fra 900-tallet.
Også Europa har en gammel tæppetradition, som holdes i hævd den dag i dag. I Skandinavien handler det bl.a. om kludetæpper og ryatæpper fra Sverige og Finland. Det er traditioner, som går helt tilbage til middelalderen. I Danmark er det designere og vævere, der i dag fremstiller unikke, kunstneriske vægtæpper. Desuden har vi de gamle europæiske gobelinvævninger samt kelimtæpper fra Ungarn og Rumænien med stiliserede blomster, blade og geometriske mønstre.
I Wiinstedts Tæppeunivers vil du løbende kunne finde inspiration til din boligindretning med ægte tæpper, videoer med gode råd og viden samt interessante artikler om håndlavede tæpper.
