Reparation og restaurering af ægte tæpper
Giv dit tæppe nyt liv
Er dit tæppe begyndt at trevle op i kanter og frynser? Og er din glæde ved tæppets tidligere skønhed ved at falme? Så er det tid til at få tæppet repareret.
Vi tilbyder reparation af ægte tæpper, både knyttede tæpper og kelim tæpper. Reparation af flossede frynser og slidte kanter er en almindelig vedligeholdelsesreparation, der ikke er så kostbar at få udført, og særlig ikke hvis reparationen bliver foretaget inden skaderne bliver for omfattende.
Hvis dit tæppeproblem er ”buler eller ”flaner”, så kan vi også afhjælpe dig med dette ved at strække og presse tæppet, så det kommer til at ligge glat igen. Denne proces er også med til at forlænge tæppets levetid, så det slides ens over hele tæppets flade.
Hos Wiinstedt har vi eget værksted og adskillige tilknyttede konservatorer til at restaurere tæpperne.

De fleste huller og flænger i et tæppe kan repareres, så det næsten ikke kan ses efterfølgende. Vi udfører de fleste reparationer i henhold til de gamle traditioner med de rigtige oprindelige materialer og farver, så dit tæppes kvalitet og værdi respekteres. Restaurering af ægte tæpper er en god investering i forlængelse af tæppets levetid.
Ved større reparationer skal du gøre op med dig selv, om tæppet giver dig så meget glæde, at du vil bevare det og ofre den udgift, som reparationen koster.
Herunder kan du booke tid til at vi kigger på dit tæppe i forretningen.
Du kan også kontakte os samt vedhæfte billeder af dit tæppe, så vi kan vurdere, hvad der skal til for at give dit tæppe liv igen.
Ægte tæpper har i århundreder været en central del af kulturer verden over, fra Persien og Indien til Kina og Anatolien. Disse tæpper er ikke blot praktiske genstande, men kunstværker vævet med historie, symbolik og håndværk i højeste kvalitet. Når et tæppe bliver beskadiget, er det ikke kun et materielt tab; det er også en risiko for, at et stykke kulturarv går tabt. I gamle dage var reparation af tæpper en naturlig del af håndværkets cyklus. Lokale tæppemagere, ofte dem, der oprindeligt havde vævet tæppet, blev kaldt ind for at reparere slidte eller ødelagte områder. De brugte teknikker, der var overleveret gennem generationer, og sørgede for, at reparationen var så diskret, at den smeltede sammen med det oprindelige design.

Når det gælder reparation af ægte tæpper, er der stor forskel på arbejdet med et kelim tæppe og et håndknyttet tæppe. Begge typer tæpper er håndlavede og værdifulde, men teknikken bag er vidt forskellig, og det kræver derfor specialiseret tæppereparation for at bevare både udseende og kvalitet.
Et kelim tæppe er fladvævet, hvilket betyder, at det ikke har luv som et håndknyttet tæppe. Det gør reparation af kelim til en disciplin, hvor man skal væve nye tråde direkte ind i stoffets struktur. Skader som huller, flænger eller slid kræver, at væveren rekonstruerer mønsteret med præcis farve- og garnmatchning. Da kelimtæpper ofte har stærke geometriske mønstre og klare farver, er det afgørende, at reparationen udføres med stor nøjagtighed, så den bliver usynlig.
Ved reparation af håndknyttede tæpper er udfordringen anderledes. Her består tæppet af en bundvævning med knuder, der danner luv. Hvis der mangler knuder eller frynser, kræver det, at nye knuder bindes ind i den eksisterende bund. Det er et tidskrævende arbejde, men med den rigtige teknik kan man genskabe både tæppets styrke og det oprindelige mønster.
Forskellen mellem reparation af kelim og håndknyttede tæpper ligger altså i væveteknikken. Hvor kelim skal væves, skal håndknyttede tæpper knyttes. Begge kræver erfaring og håndværksmæssig ekspertise. En professionel tæppereparation kan give både kelim og håndknyttede tæpper mange års ekstra levetid og sikre, at de fortsat kan pryde hjemmet som smukke og værdifulde kunstværker.