Tæppe fakta

Daglig pleje af tæppe

Støvsugeren er de ægte tæppers fjende nummer ét, men de skal jo holdes rene. Brug derfor støvsugeren med omtanke og nænsom hånd. På knyttede tæpper vil luven altid have en retning, og det er vigtigt altid kun at støvsuge med luven. På de fleste tæpper kan du tydeligt mærke luvretningen ved at køre fingrene frem og tilbage over luven. Undgå at køre mundstykket frem og tilbage på luven, men støvsug kun i én retning, ellers slides tæppet unødigt. Træk støvsugerhovedet mod dig i stedet for at skubbe det foran dig – det giver en mere skånsom støvsugning.

Skulle uheldet være ude, og der kommer en plet på tæppet, f.eks. maling, rødvin eller andet, kan du sætte ind med enkle midler. Tør straks så meget op som muligt med køkkenrulle eller sugende stof som viskestykke, håndklæde el. lign. Gennemvæd derefter pletten med masser af rent, koldt vand – allerhelst danskvand, lad det virke lidt, tør væsken op igen og gentag processen. Med hurtig indsats kan de fleste pletter fjernes på denne måde.

Maskinfremstillet tæppe

Et maskinfremstillet tæppe, hvor ulden er blandet med syntetiske tråde, så farverne efter ret kort tid fremstår livløse, kommer ikke inden for dørene hos Wiinstedt.

Tæpperegioner

Tæpperegionerne angiver, hvor et tæppe stammer fra. Man taler også om de oprindelige tæppelande, som er Afghanistan, Turkmenistan, Iran, Kaukasusområdet, Tyrkiet, Indien og Pakistan, altså områder i Nærorienten og Centralasien. Men også Kina, Nepal og Tibet har en både autentisk og forfinet tæppetradition. Selv under mere hjemlige himmelstrøg finder vi også gamle, fine tæppetraditioner i Skandinavien og Europa. Det gælder f.eks. de svenske kludetæpper, polske og franske gobeliner og ungarske kelim tæpper. Overalt lever tæppetraditionerne videre og i dag fremstilles der overalt fine tæpper af dygtige kunstnere.

Nomadetæpperne kan ikke altid stedfæstes til et bestemt land, da stammerne og stammesammenslutningerne altid har vandret og stadig gør det. Så et Sashavan-tæppe kan lige såvel være fremstillet i Azerbaijan i Kaukasus som i det nordvestlige Iran, mens et Beloutch-tæppe kan stamme fra det østlige Iran, Vestpakistan, Afghanistan eller Turkmenistan. Derfor bruger vi også betegnelsen tæpperegioner. Persiske tæpper er et velkendt begreb, som stadig bruges, skønt landet nu hedder Iran. Men nogle begreber har det med at holde ved. Det er lige som i theens verden, hvor en the fra Sri Lanka stadig hedder Ceylon-the og en the fra Taiwan stadig går under betegnelsen Formosa. Og den slags ting synes jeg gerne vi må holde fast i.

Nord Afrika
De nordafrikanske tæpper tæller bl.a. håndknyttede berber-tæpper fra Marokko, Tunesien og Algeriet samt kelimtæpper og håndknyttede tæpper fra Ægypten.

Afghanistan
Tæpperne kan groft inddeles i de turkmenske, afghanske og Beloutsch tæpper, og alle er kendt for de røde tæpper.

Tyrkiske tæpper
De tyrkiske tæpper stammer fra den gamle anatolske region. Her går tæppetraditionen tilbage til det 12. århundrede. Gamle anatolske tæpper havde oftest geometriske mønstre, men i dag bruges der også mere forfinede og omfattende blomstermotiver.

Turkmenske tæpper
De turkmenske tæpper stammer fra et stort område der strækker sig fra Det kaspiske Hav til iran, over Afghanistan og til Tibet. Typisk er der tale om nomadetæpper og den røde farve er fremherskende. Her finder vi bl.a. Bokhara- og Beloutch-tæpperne, ofte med ottekantede geometriske figurer.

Kaukasiske tæpper
De kaukasiske tæpper stammer fra bjergene mellem Sortehavet og Det kaspiske Hav. Gennem tiderne har området været beboet af turkmenere, tyrkere, persere og armeniere. Trods folkeslagenes mangfoldighed har de kaukasiske tæpper klare fællestræk, bl.a. den tyrkiske ghiordes-knude og det, at tæpperne normalt knyttes på uld i stedet for bomuld. Ofte rustikke, kantede geometriske mønstre og motiver.

Iranske tæpper
De iranske eller persiske tæpper er den største gruppe. I gamle dage var persiske tæpper smallere end i dag bl.a. pga. nomadevævenes bredde. Blomster og slyngbåndsmotiver er fremherskende i tæpperne, men også motiver såsom lamper, dyr og fugle findes ofte, ligesom Herati-mønstret med en diamantform i midten omgivet af krøllede blade er yndet i mange iranske distrikter.

Centralasiatiske tæpper
De centralasiatiske tæpper omfatter tæpper fra bl.a. Indien, Kashmir, Pakistan, Nepal og Tibet. I nogle af tæpperne gengives traditionelle persiske mønstre og motiver, mens f.eks. Kina og Tibet også har helt egne mønstre og motiver med rod i gamle silkemotiver helt tilbage fra 900-tallet.

Europæiske tæpper
Også Europa har en gammel tæppetradition, som holdes i hævd den dag i dag. I Skandinavien handler det bl.a. om kludetæpper og ryatæpper fra Sverige og Finland – traditioner, som går helt tilbage til middelalderen. I Danmark er det designere og vævere, der i dag fremstiller unikke kunsttæpper. Og endelig finder vi den ældgamle europæiske gobelinvævnings-tradition samt kelimtæpper fra Ungarn og Rumænien med stiliserede blomster, blade og geometriske mønstre.

Tæppevarianter

Kelim (vævet)
Kelim tæpper er fladvævede tæpper. Uld, indfarvning og de mønstre væveren har valgt, er bestemmende for tæppets skønhed og kunstneriske udtryk. Motiverne på kelim tæpper er ofte er meget gamle, og kelim tæpper kendes langt tilbage fra flere forskellige kulturer. Oldtidens egyptere havde for eksempel kelim tæpper, og der er tradition for kelim tæpper i både Sydamerika og hele den muslimske del af verden. Mest kendt er kelim tæpper fra Iran, Kaukasus og Tyrkiet.

Antikke kelim tæpper er ofte ret kostbare, og man skal vide meget om kelim tæpper for at vurdere den rigtige pris. Der er nemlig mange veludførte, fabriksfremstillede kopier af de gamle mønstre, hvor fabrikanter med forskellige teknikker giver kelim tæpperne et gammelt udtryk. Der findes nye kelim tæpper, som er håndlavede, og derfor må betragtes som ægte tæpper. For det uerfarne øje kan det dog være svært at skelne disse nyere ægte tæpper fra de fabriksfremstillede.

Tæppebutikker med store rabatter og kelimtæpper på evigt udsalg er aldrig et godt tegn. Det er sund fornuft at købe sine kelim tæpper hos en fagmand, der er troværdig, og hvor pris og kvalitet hænger sammen.

Luv (knyttet)
Et knyttet tæppe består at en bundtrend hvorpå tæppet bliver knyttes knuderækkerne der danner selve luvlaget. Knuderne kan teknisk varier ud fra hvordan de er er slynget rundt om kædetråden. Det er her selve mønstre dannes og til sidst afsluttes med kant og eventuelt frynser, der både kan være helt korte eller meget lange.

Der findes flere former for tekniker og knytningsformer. Eksempelvis den kendte tyrkiske knude type, som går under navnet Ghiordes knuden. Opkaldt efter en landsby i det nordvestlige Anatolien.

Alle knyttede tæpper varierer alt efter hvilket område de oprindeligt stammer fra. De væves i de fleste tilfælde af nomader, og har ofte en historie af fortælle. Det kaldes ægte tæppe hovedsagelig fordi de er håndknyttet i forhold til maskinfremstillede som er helt lige og uden unøjagtigheder.